© Claus Tøndering (This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.) 1988
I 1980’erne opfandt mine kolleger og jeg et system for udtale af hexadecimale tal – altså tal i 16-talsystemet. Nedenstående artikel blev trykt i DKUUG’s medlemsblad i september 1988.
Det er en stor ulempe for os stakkels programmører at vi ikke er i stand til at udtale gode, smukke hexadecimale tal som 4A2F, 1AF8C osv.
Det bliver der hermed rådet bod på idet der defineres følgende navne, som er lavet til at passe ind i god dansk talnavngivningstradition:
| 1 | en / et | ||
| 2 | to | ||
| 3 | tre | ||
| 4 | fire | ||
| 5 | fem | ||
| 6 | seks | ||
| 7 | syv | ||
| 8 | otte | ||
| 9 | ni | ||
| A | dis | (af fransk »dix«) | |
| B | alf | (af tysk »elf«, endvidere beslægtet med elverfolk) | |
| C | dus | (af »dusin«) | |
| D | grel | (af den til tallet knyttede overtro) | |
| E | pre | (af forstavelsen »præ-«) | |
| F | ful | (af »fuld« – tallet udtales som »fuld«, ikke som »fugl«) | |
| 10 | ti | ||
| 11 | elleve | ||
| 12 | tolv | ||
| 13 | tretten | ||
| 14 | fjorten | ||
| 15 | femten | ||
| 16 | seksten | ||
| 17 | sytten | ||
| 18 | atten | ||
| 19 | nitten | ||
| 1A | disten | ||
| 1B | alften | ||
| 1C | dusten | ||
| 1D | grelten | ||
| 1E | preten | ||
| 1F | fulten | ||
| 20 | tyve | ||
| 21 | enogtyve | ||
| 2A | disogtyve | ||
| 2B | alfogtyve | ||
| 30 | tredive | ||
| 40 | fyrretyve / fyrre | ||
| 50 | halvtredsindstyve / halvtreds | ||
| 60 | tresindstyve / tres | ||
| 70 | halvfjerdsindstyve / halvfjerds | ||
| 80 | firsindstyve / firs | ||
| 90 | halvfemsindstyve / halvfems | ||
| A0 | femsindstyve / fems | (af »fem sinde tyve«) | |
| B0 | halvsjesindstyve / halvsjes | (af »halvsjette sinde tyve«) | |
| C0 | sessindstyve / ses | (af »seks sinde tyve«) | |
| D0 | halvsyvsindstyve / halvsyvs | (af »halvsyvende sinde tyve«) | |
| E0 | syvsindstyve / syvs | (af »syv sinde tyve«) | |
| F0 | halvotsindstyve / halvots | (af »halvottende sinde tyve«) | |
Man vil bemærke assimilation i tallene »halvsjesindstyve« og »sessindstyve«, som rettelig burde hedde »halvsjetsindstyve« og »sekssindstyve«. Denne assimilation af t og k er for det første tals vedkommende begrundet i en udtalelettelse som er identisk med den assimilation som gør at 90 hedder »halvfemsindstyve« i stedet for »halvfemtsindstyve«. For det andet tals vedkommende er assimilationen nødvendig for at undgå at den forkortede udtale af C0 bliver »seks«.
Et par eksempler vil vise hvor nemme og smidige disse nye talord er at arbejde med:
De til de nye talord hørende ordenstal er følgende:
| A. | diste |
| B. | alfte |
| C. | duste |
| D. | grelte |
| E. | preende |
| F. | fulte |
| 1A. | distende |
| 1B. | alftende |
| 1C. | dustende |
| 1D. | greltende |
| 1E. | pretende |
| 1F. | fultende |
| A0. | femsindstyvende |
| B0. | halvsjesindstyvende |
| C0. | sessindstyvende |
| D0. | halvsyvsindstyvende |
| E0. | syvsindstyvende |
| F0. | halvotsindstyvende |
Ordenstallene for de en-cifrede tal som ender på en konsonant, er dannet i analogi med fem/femte. Tallet »pre«, som ender på en vokal, har fået ordenstallet »preende« i analogi med ti/tiende.
»..., men så satte jeg den treogsessindstyvende byte til at være det dobbelte af den dusoghalvtredsindstyvende byte, og så kom det hele til at virke!« — Nemt, smukt, elegant, produktivt.