Hvad nu?
Måske har det jeg her har skrevet berørt dig. Måske ikke.
Hvis du ønsker at lære Gud nærmere at kende, er der flere muligheder:
- Du kan prøve at læse i Bibelen. Det kan godt være svært, for der er mange afsnit af den som er vanskelige at forstå, og hvor det kan være rart med lidt hjælp; men der er også meget som er let at gå til. Generelt er det Nye Testamente lettere at forstå end det Gamle.
- Du kan prøve at gå hen i din lokale kirke. Det er lidt farligt af mig at foreslå det, for jeg ved intet om din lokale kirke. Kirkerne i Danmark er meget forskellige; nogle er spændende, andre er kedsommelige; nogle fortæller sandt og inspirerende om Gud, andre fylder blot folk med ævl. Men prøv. Det kan være at din kirke er god. Ellers forhør dig lidt rundt omkring.
- Find nogle troende kristne at snakke med. Hvis du ikke kender nogen er du velkommen til at skrive til mig.
Jeg er i øvrigt meget villig til at snakke og svare på eventuelle spørgsmål du har. (This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.)