Kort fortalt: Jeg aner det ikke.

Spørgsmålet er særdeles væsentligt, og det rammer lige i centrum af næsten enhver religion: Der sker onde ting i verden; det må betyde at Gud enten ikke vil eller ikke kan gøre noget ved det. Hvis han ikke vil gøre noget ved det, kan han ikke være god. Hvis han ikke kan gøre noget ved det, kan han ikke være almægtig – eller også er han slet ikke til.

Lad os først få et par kendsgerninger på plads:

Men hvad er så svaret?

Jeg nævnte ovenfor at spørgsmålet blev indgående behandlet i en bog i det Gamle Testamente. Bogen hedder Jobs Bog. Den fortæller om manden Job, der kommer ud for en masse lidelser. Han mister sine børn, han mister alt hvad han ejer, og han bliver alvorligt syg. Midt i sin lidelse bliver han opsøgt af tre af sine bekendte, som prøver at forklare hvorfor lidelsen har ramt ham. Deres forklaring er groft sagt: Du lider fordi du har gjort noget ondt.

Til dette svarer Job: Vrøvl! Jeg har været et anstændigt menneske. Hvad bilder Gud sig ind at lade alt dette komme over mig?

I slutningen af bogen blander Gud sig selv i diskussionen. Men han kommer ikke med nogen forklaringer. Han svarer ikke på Jobs spørgsmål. I stedet giver han sig til lettere sarkastisk at spørge Job: »Hvor var du da jeg grundlagde jorden? ... Har du nogen sinde beordret morgenen frem? ... Har du givet hesten dens styrke?« Og så videre. Guds eneste svar er med andre ord et: »Lad os lige få tingene sat i rette perspektiv her: Jeg er Gud - du er kun et menneske. Så tænk dig lige om før du giver dig til at anklage mig.«

Det er intet svar på spørgsmålet om lidelsens problem; men det er det eneste svar vi får. Utilfredsstillende? Javist. Men for den kristne er det alligevel en slags svar. Det betyder nemlig at uanset hvor meget livet går os imod, og hvor urimeligt det end forekommer os, så ligger vores skæbne dog i hænderne på én der har magt over både himmel og jord, og det giver tryghed, selv om det ikke tilfredsstiller vores videbegær.