Teksten herunder har ét eneste formål: At prøve at overbevise dig om at den kristne Gud findes, og at du har brug for ham.
Hvis du kigger dig omkring på Internettet, vil du finde mange forskellige ideologier og religioner repræsenteret. Og du vil med en vis ret kunne trække på skuldrene af det her og tænke: »Nå, endnu en af den slags. Det er for tåbeligt. Lad mig komme videre!«
Men... Prøv alligevel at give dig selv nogle få minutter til at læse det her.
Jeg vil starte med at imødegå eventuelle spørgsmål om mit personlige religiøse tilhørsforhold, så jeg vil gerne starte med at understrege: Jeg er ikke medlem af Jehovas Vidner, mormonerne eller nogen anden sekt. Jeg er slet og ret medlem af den danske folkekirke - den kirke som du (hvis du er en gennemsnitsdansker) sandsynligvis er blevet både døbt og konfirmeret i og måske endda stadig er medlem af.
Det eneste der er en smule specielt ved mig, er at troen på Gud betyder meget for mig, og jeg er overbevist om at den også bør gøre det for dig.
Okay, det var indledende snak nok. Herunder findes forskellige notitser jeg har skrevet om dette emne.